AGN Volkswagen Ringkøbing er Årets Volkswagen Forhandler 2025

AGN Volkswagen Ringkøbing er blevet kåret som Årets Volkswagen Forhandler 2025.

Hvert år konkurrerer danske Volkswagen-forhandlere om titlen, hvor de vurderes på en række faste målepunkter inden for både salg, service og reservedele.

Kundeservice som afgørende parameter

Kundeservice er et af de helt afgørende parametre i kåringen af Årets Volkswagen Forhandler. Det handler om, hvordan kunderne oplever mødet med forhandleren - både i købsprocessen og når den efterfølgende er på værksted.

Netop derfor er medarbejdernes daglige arbejde afgørende for det samlede resultat. Ifølge Filialchef Anders Vejgaard er kåringen først og fremmest en anerkendelse af medarbejdernes daglige indsats:

“Det her er først og fremmest et skulderklap til medarbejderne. Kåringen bygger på faste målepunkter, men resultaterne skabes af mennesker - både i salgsafdelingen og på værkstedet, som hver dag gør deres bedste for at give kunderne en god oplevelse.”

Stabil indsats over et helt år

Kåringen som Årets Volkswagen Forhandler 2025 er resultatet af en samlet indsats over et helt år, hvor både salgsafdeling og værksted løbende er blevet vurderet ud fra de samme faste kriterier.

“Det her er ikke et resultat af en enkelt præstation, men af den samlede indsats, som medarbejderne leverer hver dag,” afslutter Anders Vejgaard.

Kåringen markerer dermed både et stærkt samlet resultat for AGN Volkswagen Ringkøbing og en tydelig anerkendelse af det daglige arbejde, som medarbejderne udfører for kunderne.

AGN Ringkøbing er tidligere blevet kåret som Årets Volkswagen Forhandler i 1995, 2008, 2009 og 2011.

Virksomheden har rødder langt tilbage i lokalområdet. AGN Ringkøbing, tidligere A.V. Vejgaard a/s, blev grundlagt i 1939 og begyndte forhandlingen af Volkswagen i 1951. Dermed er virksomheden blandt landets ældste Volkswagen-forhandlere. Som en nylig udvikling er AGN Ringkøbing desuden blevet autoriseret Škoda servicepartner.

Med kåringen som afsæt ser AGN Ringkøbing frem mod at skyde det nye år godt i gang. Allerede i januar inviterer forretningen til åbent hus de to første weekender i januar med fokus på de elektriske ID.-modeller.